Nyhedsbrev oktober 2017

Juni måned 2017 blev et vendepunkt for Gesten Fritidscenter (GFC), der blev indsat et nyt forretningsudvalg og derved blev grundstenen lagt for at etablere et samarbejde med Vejen Idrætscenter (VIC).

Det nye forretningsudvalg har gennem sommeren arbejdet på at finde hoved og hale i den dårlige økonomi som lå for dagen, for efterfølgende at få etableret kontakt med VIC med henblik på et muligt samarbejde.

Dette er nu 90% gennemført, hvilket betyder at brugerne nu kan booke via VIC’s hjemmeside, selvfølgelig kan man stadig kontakte forretningsudvalget for booking eller hjælp dertil.

Den nye side findes på: https://vejenkom.halbooking.dk/newlook/proc_baner.asp

Vi vil i løbet af efteråret udføre nogle forbedringer for at opnå bedre internet, nemmere tilgang for booking og adgang, besparelser i elforbruget og mere info for brugere af GFC. Vi vil indtil da håbe på overbærenhed ifald der skulle opstå gener vedr. ombygning mm.

Pr 01/10-2017 har VIC overtaget driften af GFC, men det betyder ikke at Gesten og brugere af GFC har mistet grebet om Fritidscentret, tværtimod – det nuværende forretningsudvalg overgår til et brugerråd og vil være bonding-leddet imellem VIC og brugerne af GFC. Det skal til stadighed arbejde på at hjælpe brugerne og komme med løsningsforslag til både brugerne men også til VIC, og arbejde på at formålet i vedtægterne til stadig opretholdes.

På repræsentantskabets og forretningsudvalgets vegne

Richard Schjøtz

Kontaktpersoner